Historisk oversigt over Samrådets Boligselskabs og Dronning Louises Stiftelses tilblivelse og udvikling.

Avisbillede fra 19.11.1928
Klik her for stor størrelse

Som tegn på sammenholdet indenfor den danske embedsstand besluttede det daværende "Danske Statsembedsmænds Samråd" den 27. januar 1923 på forslag fra dommer Aage Sachs at opføre en enkebolig, fortrinsvis for enker med børn efter medlemmer af Samrådet, men også for enker uden børn samt for mandlige og kvindelige pensionerede medlemmer.

Den 27. maj 1927 blev selskabet "Danske Statsembedsmænds Samråds Enkebolig" oprettet som en selvejende institution, hvor der som medlemmer kunne optages medlemmer af de under "Samrådet" stående foreninger. Enkeboligselskabets første bestyrelsesformand blev den daværende formand for Samrådet, overpræsident J. K. Bülow.

Efter at staten havde besluttet vederlagsfrit at overlade en byggegrund på 4.800 m2 tilhørende Krigsministeriet, beliggende på Amagerfælledvej, blev det besluttet at påbegynde opførelse af en beboelsesejendom på grunden.

Opførelse af Enkeboligen skete i samarbejde med det i 1871 af Jægermester Albert von Klein og hustru Elise von Klein oprettede legat "Dronning Louises Stiftelse", hvis midler skulle anvendes til opførelse af en stiftelsesbygning for enker efter - eller døtre af - embedsmænd. Stiftelsens fundats fastsatte, at bestyrelsen skulle bestå af 3 personer i en hæderlig og anset stilling, hvoraf den ene altid skulle være en af de første embedsmænd (ordenens højeste råd) i Frimurerordenen.

I begyndelsen af 1928 blev der nedmuret 3 stene, den første af Statsminister Th. Madsen-Mygdal, den anden af kommitteret Jon Krabbe for Dronning Louises Stiftelse og den tredje af formanden for Danske Statsembedsmænds Samråd, overpræsident J. K. Bülow.

Den 18. november 1928 blev ejendommen indviet i overværelse af 400 personer og med taler af Enkeboligens daværende formand overpræsident J. K. Bülow, kommitteret Jon Krabbe og daværende statsminister Th. Madsen-Mygdal.

Indvielsen blev omtalt i samtlige hovedstadsaviser. I Dagens Nyheder blev et fyldig referat af begivenheden indledt med følgende ord:

"I Går Eftermiddag samledes i den nye Amager Forberedelsesskoles festligt smykkede Gymnastiksal en talrig Repræsentation af den danske Embedsmandsstand for at overvære den højtidelige Indvielse af Skolens Nabo, det mægtige, røde Hus, som nu er fuldført som "Embedsmandsgaarden", et Hjem for Enker efter Embedsmænd, for efterladte Børn og for Medlemmer af Standen, som af Sygdom eller Ulykke er bragt i trykkende Kaar.

Paa forreste Række sad Statsminister Madsen-Mygdal, fhv. Statsminister Zahle, Borgmester Hedebol, Departementcheferne Adolph Hansen, Dalhoff, Fr. V. Petersen, Waage og Martensen-Larsen med flere."

I Politiken blev statsministerens tale refereret således:

"Jeg vil gerne lykønske den danske Embedsstand til den smukke Bygning, som nu står færdig, og bringe en Tak for det Mod og Initiativ, som Embedsstanden har vist ved i en økonomisk vanskelig Tid at gennemføre Opførelsen af denne bolig. Det vidner om en sund Samhørighedsfølelse i vort Folk.

Jeg indvier da denne Embedsmandsbolig, som, mens Slægter skifter, skal staa som Værn og Ly for Enker og Faderløse. Jeg udtaler Ønsket om, at dette Hus til sene Tider vil skænke Fred og Hvile som Løn for trofast samfundsnyttigt Arbejde."

Omkostningerne ved opførelsen af ejendommen androg ca. 1.250.000 kr. Til dækning af udgifterne blev der optaget et 1. prioritetslån på ca. 800.000 kr. til pari, fra Statsboligfonden blev der bevilget et lån på 200.000 kr., Jægermester Albert von Kleins legat ydede 200.000 kr., og resten, 50.000 kr., blev tilvejebragt ved medlemsbidrag én gang for alle fra embedsmændenes kreds.

Beregnet på den af Københavns Kommune fastsatte udlejningsværdi på 12 kr. pr. m2 pr år udgjorde lejeindtægten for ejendommen 121.560 kr. årligt, hvilket medførte, at lejen for 2, 3 og 4 værelsers lejligheder blev henholdsvis ca. 720 kr., 960 kr. og 1.200 kr. årligt.

I årene fremover eksisterede Enkeboligen i nært samarbejde med Samrådet, idet der var fælles kontorfaciliteter samt et vist sammenfald mellem Samrådets og Enkeboligens bestyrelser. Endvidere fungerede Samrådets repræsentantskab som generalforsamling for Enkeboligen.

I løbet af perioden efter 2. Verdenskrig og op til 1970'erne erhvervede Enkeboligen en række andre ejendomme, idet man i 1945 købte ejendommen Vinkelager 58 - 68 i Vanløse med 46 lejligheder. I 1952 overtog man fra Officersforeningen i København ejendommen Strandvejen 104 i Snekkersten, der efter ombygning og modernisering indeholder 6 lejligheder. I 1955 erhvervede man 1/3 af ejendommen Vinkelager 44 -56 i Vanløse. Denne ejendom blev imidlertid afhændet med udgangen af 1971. Den 1. december 1971 købte Enkeboligen ejendommen Dalgas Boulevard 81 - 85, Ewaldsensvej 2 - 6 og Frøbels Allé 2 - 6 på Frederiksberg, der indeholder i alt 90 lejligheder. Endelig købte man den 1. marts 1972 ejendommen Backersvej 118 - 120 på Amager med 12 lejligheder. I samme periode anskaffede Dronning Louises Stiftelse ejendommen Vinkelager 2 - 8 i Vanløse indeholdende 32 små lejligheder.

I forbindelse med fusionen mellem Danske Statsembedsmænds Samråd og Akademikernes Samarbejdsudvalg til Akademikernes Centralorganisation opstod der en række problemer i relation til det fremtidige samarbejde. Det hidtidige kontorfællesskab med Samrådet blev aftalt videreført med AC, idet AC accepterede at overtage de hidtidige forpligtigelser.

I tidens løb har dette udviklet sig til ugunst for Enkeboligselskabet, idet man i årenes løb har måttet acceptere en række flytninger af kontoret, ligesom afholdelse af udgifterne til kontorets drift har været genstand for drøftelse, der nu er endt med, at Samrådets Boligselskab fra 2003 overtager den fulde udgift til husleje.

Et andet problem i forbindelse med fusionen var det forsatte virke af selskabets generalforsamling, der som tidligere nævnt bestod af Samrådets repræsentantskab. Det blev besluttet, at generalforsamlingen fremover skulle bestå af medlemmerne af det under AC nedsatte tjenestemandsudvalg. I de følgende år blev det klart for bestyrelsen, at dette ikke var holdbart, idet tjenestemandsudvalget efterhånden var indskrænket til 3 medlemmer.

Bestyrelsen besluttede derfor i november 1993 at underrette Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om at det ikke længere var muligt at indkalde til generalforsamling i henhold til vedtægterne, hvorfor selskabet havde besluttet at iværksætte en revision af vedtægterne.

De nye vedtægter blev endeligt godkendt 7. februar 1996. Den væsentligste ændring i vedtægterne var nedsættelse af et repræsentantskab bestående af 16 medlemmer udpeget af medlemsorganisationer under AC samt 3 medlemmer udpeget af beboerrepræsentationerne ved selskabets ejendomme.

På samme tid besluttede bestyrelsen for Dronning Louises Stiftelse at søge den gamle fundats for stiftelsen ændret bl.a. således, at den var i overensstemmelse med lov om Erhvervsdrivende Fonde, ligesom den blev gjort mere tidssvarende, dog indenfor de i fundatsen givne rammer. De nye vedtægter blev godkendt den 12. november 1995.

I forbindelse med vedtægtsændring i år 2000 ændrede selskabet navn fra "Danske Statsembedsmænds Samråds Enkebolig" til "Samrådets Boligselskab".

I slutningen af 1980'erne udviklede selskabets økonomi sig i en meget ugunstig retning, ligesom stiftelsens likviditet blev forringet. Samtidig steg renteniveauet voldsomt, således at renten på selskabets lån nåede op på 15 - 16 %.

Dette medførte en revurdering af selskabets økonomi med deraf følgende skift af bankforbindelse, ligesom en af de til selskabet knyttede medlemsorganisationer trådte hjælpende til ved ydelse af et midlertidigt lån.

I årene herefter bedredes selskabets økonomi, således at selskabet i de seneste år har kunnet fremvise et - om end beskedent - overskud.

I de senere år har selskabet undersøgt mulighederne for at erhverve en eller flere ejendomme, for på den måde at tilgodese den stigende efterspørgsel på lejligheder. I den forbindelse har det også været drøftet, om selskabet skulle udvide sin aktivitet til Jyllandsområdet.